DINNERMUSIK

Musik præger vores underbevidsthed og humør. Derfor kan dinnermusik også gøre en god aften endnu bedre. Vi tror på at musikken under middagen skal understøtte stemningen og ikke skabe den. Derfor er vi meget opmærksomme på at vi ikke kommer til at spille for højt. Det vigtigste er at man kan tale sammen.

Hvis I tilvælger dinnermusik har vi allerede stillet op inden middagen begynder. Det er en stor fordel i forhold til kun at booke festmusik, hvor vi først ankommer ca. 1 time før koncertstart.

Vi bygger vi langsomt stemningen op i løbet af aftenen, hvilket også afspejles i valget af numre undervejs. Det er sange fra de sidste 6 årtier og vi fortolker numrene så de egner sig godt som underlægningsmusik under middagen.

Dinnermusik giver en fuldendt musikalsk oplevelse og er med til at opbygge festens stemning frem mod at festmusikken starter.

SELSKABSSANGE

Hvis gæsterne har skrevet festsange over kendte melodier, spiller vi også gerne med på dem. Såfremt vi får besked om festsangenes melodier senest 14 dage før, har vi for det meste mulighed for at fremskaffe nodemateriale, hvis vi ikke kender numrene i forvejen.